Windows Update

Internet Explorer skal opdateres!!!

Microsoft har for få dage siden meldt ud, at de har fundet en alvorlig sårbarhed i Internet Explorer 9, 10 og 11, som findes i alle supporterede versioner af Windows operativsystemerne (Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10 samt adskillige Windows Server versioner).

Microsoft har også frigivet en patch til den indbyggede Malware scanner Windows Defender. Fejlen i Defender kan (hvis udnyttet) resultere i at App’en går ned og dermed ikke virker/beskytter længere.

Udbedringen af disse sårbarheder vil ikke være tilgængelig via Windows Update før i Oktober måned, men via de 2 link i denne artikel kan man selv hente de opdateringer, som passer på den specifikke Internet Explorer og Windows version man har installeret.

Microsoft viser desuden hvordan man deaktiverer den del af Internet Explorer, som er skyld i sårbarheden. Vær dog opmærksom på, at Internet Explorer vil have begrænset funktionalitet, såfremt denne fremgangsmåde anvendes.

Microsoft og CISA (Cybersecurity and Infrastructure Security Agency), som er en del af Homeland Security, opfordre alle at installere disse patches hurtigst muligt.

Citat: “The Cybersecurity and Infrastructure Security Agency (CISA) encourages users and administrators to review Microsoft Security Advisories for CVE-2019-1367, CVE-2019-1255, and Microsoft’s Cumulative security update for Internet Explorer and apply the necessary updates.”

Her er links til mere info om sårbarhederne: CVE-2019-1367 og CVE-2019-1255 og Cumulative security update for Internet Explorer

Allerede inden Microsoft offentliggjorde informationer om problemet har de haft kendskab til, at hackere har udnyttet sårbarheden. Typisk vil sårbarheden blive udnyttet via et website man besøger og derigennem uvidende bliver inficeret. Hackeren får derefter fuld kontrol over PCen.

Vi anbefaler at gå skridtet videre og slet ikke anvende Internet Explorer længere. I vores optik er det kun et spørgsmål om tid før Microsoft vælger at skrotte Internet Explorer og fokusere al udvikling på deres nye browser, Microsoft Edge. Der er jo mange alternativer i dag… Google Chrome, Mozilla FireFox, Apple Safari, Opera etc.

Hvis du er det mindste i tvivl, anbefaler vi at du kontakter os. Så hjælper vi med at sikre dine systemer mod potentielle hackerangreb.