Opdaterer systemerne ikke sig selv?

I dag kan man sætte næsten alle systemer, programmer og services op til automatisk at opdatere sig selv.

“SUPER…”

“Så kan vores IT afdeling jo gå på halv tid…”

Helt så enkelt er det dog ikke. Hardware er forskellig. Sammensætning af services er forskellig, og mange anvender de samme programmer forskelligt i de forskellige organisationer. Det kan resultere i problemer ved automatisk opdatering, ja endog give akutte problemer i de tilfælde, hvor tæt på 100% oppetid er ønskelig eller måske et krav, og hvor deadlines skal overholdes. Det kan resultere i, at IT afdelingen i stedet må på overarbejde.

Kontrolleret, manuel opdatering kan være nødvendigt

Når det drejer sig om servere, anbefaler vi altid, at opdatering sker manuelt. Kritiske arbejdsstationer (workstations, produktionsmaskiner etc.) er ligeså udsatte og bør ligeledes opdateres manuelt. Manuel opdatering sikrer en kontrolleret opdatering, hvor fejlsituationer minimeres, og hvor der kan gribes ind med det samme, hvis uheldet skulle indtræffe.

Det kan nemt gå galt

Vi oplever jævnligt, at virksomheder har ALLE systemer sat til at opdatere automatisk, inden vi gennemgår dem. De samme virksomheder går fra at have problemer adskillige gange i løbet af et år, til næsten 100% oppetid på alle systemer.

Vi har ved flere lejligheder været nødsaget til at reetablere websites, fordi deres CMS er sat op til automatisk (og ukritisk) at opdatere, så snart der er noget nyt. Det samme gør sig gældende for PCer og servere.

Ukritisk og ukontrolleret opdatering vil før eller siden give problemer.

Det er meget vigtigt at du holder dine systemer opdaterede for at gøre livet svært for f.eks. hackere, samt sikre stabile systemer. Ved at få det gjort manuelt under kontrollerede forhold, undgår du massevis af problemer.

Service udenfor normal åbningstid

Vi tilbyder at servicere og opdatere servere og arbejdsstationer udenfor jeres normale åbningstid, så I ikke forstyrres i den periode I skal være produktive. Det sikrer den højest mulige oppetid, samt løbende dokumentering af hvad der foretages og hvilke problemer eller udfordringer, du kan forvente.

Det sikrer desuden, at det er muligt hurtigt at fejlfinde, hvis der senere skulle dukke problemer op i systemer, hvor det under serviceringen ikke er muligt eller praktisk at kontrollere.

Vi sørger i flere tilfælde for, at f.eks. servere kun genstartes på bestemte dage (som regel i weekenden), så bl.a. skifteholdsarbejde bliver forstyrret mindst muligt.

Ring eller skriv til os for en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for jer. Benyt gerne vores kontaktformular.